Palle´s historie

2021-07-14

Hej  -jeg hedder Palle. Desværre betyder navnet lille- så det er jeg godt nok sur over. De andre fugle siger jeg er et brokkehoved og altid sur. Det irriterer mig altså. For det første har jeg ikke noget brokkehoved, men et flot fuglehoved med næb og det hele og for det andet, er jeg ikke ALTID sur. Faktisk er jeg glad to gange om året: Til min fødselsdag og til jul, for der får jeg gaver. Selvom jeg ikke er tilfreds med dem. Det er så også dyre ting jeg ønsker mig, men de voksne kan da bare tage pengene op af deres lommer, i stedet for at sidde og ruge over dem. Fugle må ruge ikke mennesker. At ruge på pengene betyder jo at beholde og gemme dem. Når jeg siger sådan noget, synes de andre fugle simpelthen bare jeg er for meget! Det kalder de at brokke sig. De siger jeg skal være glad for overhovedet at få gaver. Men de siger nu så meget, de andre. Og kvidrer løs, så der er en frygtelig larm, når de er i nærheden. Og helt ærligt bliver jeg mest sur, når de siger, jeg er det. Faktisk kan jeg udmærket grine-f.eks. hvis én af dem flyver ind i en træstamme, fordi den ikke kan se skoven for bare træer. Men det er åbenbart også galt. Så siger de, at jeg ikke kan være bekendt at grine ,når en anden slår sig. Man kan da heller ikke gøre noget rigtigt. Og bliver jeg virkelig virkelig sur.

Bliver du også nemt sur og brokker dig?