Thyra´s historie
Hej -jeg hedder Thyra.
Det betyder "en der hjælper" og det gør jeg nærmest altid. F.eks. hvis en
fugleven er ved at få en orm galt i halsen. Så kommer jeg og dasker den i
ryggen med min ene vinge, så ormen kommer op igen og ud. Men sommetider får jeg
skæld ud for min hjælp! Er det måske ikke uretfærdigt? Den fugleven som var ved
at kvæles i ormen, sagde slet ikke tak-men sagde i stedet for: "Øv-nu er ormen
væk, og så får jeg ingenting at spise. Flyv væk med dig-og du skal ikke hjælpe
mig en anden gang"
Har man hørt mage til utaknemmelighed. Jeg tror nu nok den kunne få brug for
min hjælp en anden gang. Alle har brug for hjælp til noget, både dyr og
mennesker. Også mig. Tænk, forleden dag fløj jeg så højt at jeg ramlede hårdt
ind i en luftballon-og slog mig. Heldigvis sad der to søde børn i den, og de
fangede mig ind, så jeg kunne flyve med dem tilbage. Og og jeg fik oveni købet nogle solsikkefrø af
dem. Så alt endte jo godt med deres hjælp. Men næste gang jeg flyver højt
ønsker jeg, at det er et flyvende tæppe jeg basker ind i. Det er meget blødere end en luftballon. Og så
har sådan et flyvende tæppe frynser der minder lidt om fjer , som man kan lege med.
Hjælper du også somme tider nogen?